Go Zebra
Go Zebra er en almennyttig landsdækkende forening, der har til formål at fremme børn og unges nysgerrighed, kreativitet og iværksætterlyst gennem fritidsaktiviteter, der udbreder kendskabet til iværksætter- og innovationsmetoder med udgangspunkt i forståelse for omverdenen. Fonden har ydet støtte til etablering og gennemførelse af et iværksætteriakademi for børn i alderen 9-13 år. Tilbuddet har til formål at styrke det lokale engagement, engagere lokale børn og frivillige instruktører i et samspil med lokale virksomheder og kommuner samt lokale partnere og iværksættere.