Landsforeningen Talentspejderne

Fonden har ydet støttet til Landsforeningen Talentspejderne, der er en non-profit, ikke-religiøs og ikke-politisk organisation, der blev startet tilbage i 2010. Baggrunden var og er stadig, at alt for mange unge ikke kommer i uddannelse og job. De seneste år har foreningens fokus også været rettet mod at hjælpe børn og unge ud af mistrivsel. I samarbejde med førende eksperter har foreningen udviklet et talentprogram, som hjælper de unge til at få øje på deres særlige evner, styrker og talenter. Derved bliver de bedre i stand til at vælge den rette uddannelse og job. Desuden får de opbygget deres selvværd og selvtillid, de får gode værktøjer, gode vaner, struktur og setups i hverdagen, så de bliver i stand til at mestre et liv med uddannelse og job. Programmet består af 24 ugentlige møde af 1½ times varighed. De unge mødes med gode rollemodeller, dedikerede voksne fra lokale virksomheder, der giver deres ansatte delvis fri (45 min.) til at kunne lave frivilligt socialt arbejde i arbejdstiden (ESG) mod at de bruger tilsvarende af deres fritid. Over 1.500 unge har deltaget i programmet. Kommunernes egen evaluering viser at ca. 80-90 pct. af de unge deltagere kommer i uddannelse og job.