Rigshospitalet
Fonden har ydet støtte til, at Rigshospitalet kan opskalere og kvalitetsudvikle deres projekt Skole-Medicin-Temadag, hvor farmaceuter fra det lokale apotek underviser folkeskoleelever i 4. til 6. klases om hensigtsmæssig brug af medicin. Baggrunden for projektet er, at flere undersøgelser har vist, at brugen af smertestillende medicin blandt børn og unge er stigende, uagtet at børn og unge mangler basal viden om brug af medicin. Projektet har til formål at uddanne og øge skoleelevers forståelse af medicin og medicinforbrug, så de lærer at omgås medicin på en mere hensigtsmæssig måde.