Historie
Fonden
Fonden blev stiftet i 1961 af Knud og Dagny Gad Andresen.
Grundkapitalen i fonden bestod oprindeligt af en betydelig aktiepost i familievirksomheden A/S GEA Farmaceutisk Fabrik (herefter GEA). Udover at udvikle nye lægemidler, herunder Restenil og Trihistan, udviklede GEA især selvstændige produktionsmetoder til allerede kendt medicin. GEA blev solgt til en multinational medicinalvirksomhed i 1995, hvorved fondens kapital forøgedes væsentligt.
Stifternes havde flere formål med fonden:
For det første ønskede Knud og Dagny Gad Andresen, at familien i fremtidige generationer skulle sikres gavn af et eventuelt økonomisk overskud i GEA.
For det andet ville de sikre, at fonden gennem velgørenhed kunne give nogle af de økonomiske værdier, der blev skabt i GEA, tilbage til det samfund, som de blev skabt i.
Endelig skulle fondens aktiepost i GEA sikre en balance i forholdet mellem stifternes fem børn, der skulle arve størstedelen af aktierne på lige vilkår. Fondens stemme var således nødvendig for at skabe et flertal, skulle der nogensinde opstå uenighed om beslutninger i virksomheden.
Virksomheden bag fonden - GEA’s historie
Stifteren Knud Ludvig Gad Andresen (KGA) fødtes i 1888 i Frederikssund og døde på Frederiksberg i 1971.
KGA uddannede sig til cand.pharm., og efter ansættelse på Løveapoteket i Haderslev vendte han i 1914 tilbage til København, hvor han i periode indtil 1923 fungerede som laboratorieforstander på forskellige laboratorier. Under sin ansættelse i Det Danske Medicinal- & Kemikaliekompagni A/S skrev KGA en prisopgave om ”Urinstoffernes fordeling i organismen”, som 3. jan. 1920 sikrede ham Videnskabernes Selskabs’s guldmedalje.
Omkring 1923 etablerede KGA sin første ”virksomhed” i form af et laboratorium i Ravnsborggade 19 på Nørrebro. Han ansatte en laboratoriemedhjælper, og begyndte nu en beskeden produktion af et par udvalgte kopipræparater. KGA cyklede i sine frokostpauser rundt til de praktiserende læger for at promovere produkterne. De færdige præparater afleveredes af laboratoriemedhjælperen på KGA’s privatadresse på Sortedam Dosseringen. Ved spisebordet i privaten sorterede og pakkede hustruen Dagny, født Larsen (1891-1983), og dennes svigermor pillerne, så de kunne sælges.
KGA var en dygtig kemiker og havde forretningstalent. Ved sin side havde han Dagny, som udover at passe hjemmet og 3 børn, deltog som medhjælpende hustru. Hun havde et medfødt talent for organisation og en stærk psyke, og fik trods en anstrengt økonomi også familielivet til at fungere i det daglige.
KGA’s ønske var et drive en virksomhed med fokus på udvikling af kopipræparater, hvilket krævede investeringer i apparatur mv. Økonomien var imidlertid meget stram, så for at fremskaffe den fornødne kapital besluttede KGA at sælge den føromtalte guldmedalje, som var hans eneste aktiv. Kort tid efter blev han desuden tilbudt et lån på 50.000 kr. fra sin tidligere arbejdsgiver, hvilket medførte at den nødvendige startkapital var tilvejebragt.
Dette førte til etableringen af GEA den 26. april 1927 (fødselsdagen for datteren Elisabeth). For yderligere at rejse kapital indskød hver af KGA’s fire søskende penge i virksomheden.
Gennem det næste årti voksede virksomheden kraftigt og i 1940 købte virksomheden en ejendom på Holger Danskes Vej 89 på Frederiksberg, der i de næste mange år var GEA’s hovedsæde.
I midten af 40’erne trådte KGA's ældste søn, Jørgen, ind i virksomheden. Jørgen var som sin far cand.pharm., og medvirkede aktivt i GEA’s videreudvikling. Han var den som på sigt skulle føre virksomheden videre, men døde allerede 1961.
Som følge af Jørgens død overtog den yngste søn, Ib Gad Andresen (død 2011), i 1961 den daglige drift. Med Ib ved roret fandt en større omstrukturering og udvikling af GEA sted, bl.a. indenfor forskning i nye præparater, og en kraftig udbygning af salget, især på de udenlandske markeder.
I begyndelsen og i midten af 1970’erne byggedes en farmakologisk afdeling, en syntesefabrik og et kemisk-biokemisk laboratorium på Kanalholmen 8 i Hvidovre.
I 1995 solgtes virksomheden til den amerikanske medicinalkoncern Bristol-Myers Squibb (BMS) for et trecifret millionbeløb, hvoraf en del tilfaldt fonden som storaktionær.
Et par år efter ændrede BMS strategi og solgte til tyske Hexal, som senere videresolgte til schweiziske Sandoz. GEA skiftede ejere et par gange mere, indtil sidste ejer erklæredes konkurs i 2011.
Som en mangeårig medarbejder i GEA udtalte i 2011: ”En ring må siges at være sluttet”.