Børnesagens Fællesråd

Knud og Dagny Gad Andresens Fond har ydet støtte til Børnesagens Fællesråds arbejde med fritids- og uddannelsesstipendier til udsatte børnefamilier med enlige forsørgere. Fritidsstipendierne dækker kontingenter og nødvendigt udstyr, så børn fra familier med begrænsede økonomiske ressourcer kan deltage i organiserede fritidsaktiviteter på lige fod med deres jævnaldrende. Uddannelsesstipendierne målrettes enlige forsørgere og finansierer vigtige uddannelsesmaterialer, der giver dem mulighed for at gennemføre en uddannelse og derved forbedre familiens fremtidsmuligheder. Formålet er at modvirke social isolation og sikre, at udsatte børn og unge får adgang til de fællesskaber og muligheder, der er afgørende for deres trivsel og udvikling.