Gifted Children

Knud og Dagny Gad Andresens Fond har ydet støtte til Gifted Children's projekt GC Klub – et landsdækkende netværk af frivilligdrevne lokale klubber for højtbegavede børn mellem 6 og 14 år og deres familier. Mange højtbegavede børn oplever ensomhed og social isolation, fordi de har svært ved at finde fodfæste i fællesskaber med jævnaldrende, og GC Klub skaber rum, hvor børnene kan møde ligesindede og opbygge varige venskaber og relationer. Støtten bidrager til at videreudvikle tre eksisterende klubber og etablere syv nye klubber på landsplan, så tilbuddet bliver tilgængeligt for familier i hele landet. Klubberne drives af lokale frivillige og afholdes én søndag om måneden med aktiviteter, der formes af børnenes og familiernes egne interesser og engagement.