STØTTEDE FORMÅL i 2022

Red Barnet, Favrskov Lokalforening

Red Barnet, Favrskov Lokalforening

Favrskov Lokalforening af Red Barnet arrangerer aktiviteter i en familieoplevelsesklub for Ukrainske flygtningefamilier, således at de kan få krigen og dens oplevelser lidt på afstand og styrke trivsel og livsglæden hos flygtningebørnene. Fonden har ydet støtte til disse aktiviteter.
 

Læs mere

Genklange

Fonden har ydet støtte til, at Genklange kan gennemføres musikpædagogiske forløb med workshops og koncerter i daginstitutioner i boligsociale områder i seks jyske kommuner.
 

Læs mere

Den Musikalske Lykkepille

Fonden har ydet støtte til, at Den Musikalske Lykkepille kan afholde workshops, hvor der arbejdes med kunst og musik til at skabe et positivt frirum og give livsglæde til udsatte børn, der er på hospitalet eller opholder sig på krisecentre forskellige steder i landet.
 

Læs mere

Ungdommens Røde Kors

Ferielejren UngMoo tilbyder unge mellem 14-17 år en plads på deres ferielejr. De unge har alle det tilfælles, at de er udsatte ved fx at have psykiske udfordringer, familieproblemer eller kommer fra belastede områder. På ferielejren får de et afbræk fra den hverdag, der belaster dem og de får lov til at være unge og møde nye venner.
Fonden har støttet afholdelsen af UngMoo’s ferielejer.
 

Læs mere

Matematikcenter

Fonden har ydet støtte til, at Matematikcenter fortsat kan tilbyde gratis digital lektiehjælp til unge i udskolingen og på ungdoms- og voksenuddannelser, ligesom de også tilbyder gratis digital eksamensforberedelse.
 

Læs mere

Decibel

Fonden har ydet støtte til afvikling af familie weekendkurser for børn i alderen 5-14 år med høretab og deres familier. Formålet med disse weekendkurser er, at rådgive, informere og støtte forældre til børn og unge med høretab og til at gøre dem bedre til at håndtere hverdagens udfordringer og de særlige udfordringer, der føler med at have et barn med en funktionsnedsættelse. Ligeledes gives børnene og de unge mulighed for at danne og vedligeholde venskaber med andre ligestillede.
 

Læs mere

Go Zebra

Go Zebra er en almennyttig landsdækkende forening, der har til formål at fremme børn og unges nysgerrighed, kreativitet og iværksætterlyst gennem fritidsaktiviteter, der udbreder kendskabet til iværksætter- og innovationsmetoder med udgangspunkt i forståelse for omverdenen. Fonden har ydet støtte til etablering og gennemførelse af et iværksætteriakademi for børn i alderen 9-13 år. Tilbuddet har til formål at styrke det lokale engagement, engagere lokale børn og frivillige instruktører i et samspil med lokale virksomheder og kommuner samt lokale partnere og iværksættere.
 

Læs mere

Løkkefonden

Fonden har støttet projektet ”Lektiehjælp for alle”, der er et gratis online lektietilbud båret af frivillige, der skal gøre det muligt for alle elever i hele landet fra 6. til 10. klasse at modtage gratis og personlig lektiehjælp i alle fag uanset, hvor de bor og hvilken socioøkonomisk baggrund, de har.
 

Læs mere

Børnesagens Fællesråd

Fonden har ydet støtte til, at foreningen Børnesagens Fællesråd kan uddele fritids- og uddannelsesstipendier og dermed være med til at give udsatte børn boende hos enlige forsørgere mulighed for at dyrke en fritidsinteresse, således at de derigennem kan indgå i fællesskaber med deres jævnaldrende. Det har en positiv effekt på børnenes selvværd og er med til at give dem værktøjer til fremtiden både socialt og uddannelsesmæssigt.
 

Læs mere