STØTTEDE FORMÅL i 2023

Impact TV

Impact TV

Fonden har ydet støtte til, at Impact TV kan producere en spillefilmversion af TV-dokumentarserien "Pigen på den lukkede". Filmen skal vises på filmfestivaler, i biografer og skoler, på ungdomsuddannelser, i fritidstilbud, på psykiatriske afdelinger og lignende for børn og unge i hele landet.
 

Læs mere
Lærings og Forskningshuset, Sygehus Sønderjylland

Lærings og Forskningshuset, Sygehus Sønderjylland

Fonden har ydet støtte til, at venteværelset for børn og unge på den Fælles Akut Modtagelse på Sygehus Sønderjylland kan få en ny indretning, der fremmer tryghed, leg og relationsdannelse.
 

Læs mere

Matematikcenter

Fonden har ydet støtte til, at Matematikcenter kan tilbyde gratis eksamensforberedelser for elever på ungdoms- og voksenuddannelserne på lokale eksamenscaféer og online på webmatlive.dk og webmatematik.dk
 

Læs mere
Go Zebra

Go Zebra

Go Zebra har iværksat et innovationsforløb under temaet "Klima-Detektiver", der skal afholdes på danske folkeskoler. Med forløbet ønsker de at give børn fremtidsoptimisme og tro på, at klimaudfordringerne kan løses i fællesskab samt vise dem, hvordan man udvikler handlekraft, hvilket er vigtigt i en tid, hvor danske børn bekymrer sig i ekstrem grad om klimaforandringer.
I projektperioden regner de med at nå ud til 625 børn på skoler i hele landet.
 

Læs mere
Aarhus-Terapeuterne

Aarhus-Terapeuterne

Aarhus-Terapeuterne er en frivillig terapeutforening, der består af kandidatstuderende fra psykologiuddannelsen på Århus Universitet. Deres formål er, at tilbyde gratis samtaleterapi til ubemidlede unge.
Fonden har ydet støtte til, at der fortsat kan tilbydes gratis samtaleterapi til de unge.
 

Læs mere
Scene N

Scene N

Fonden har ydet støtte til, at Scene N kan gennemføre afholdelsen af et 2-årigt projekt for ca. 5.400 børn på Nørrebro og i Storkøbenhavn, der sætter fokus på trivsel og kreative børnefællesskaber gennem gratis performances, workshops og debatter, hvor børnenes fortællinger og stemmer kommer til orde og deles med andre børn.
 

Læs mere
Instituttet for Fremtidsforskning

Instituttet for Fremtidsforskning

Institut for Fremtidsforskning har igangsat projektet Fremtiden på Skoleskemaet, der skal udvikle og udbrede open-source undervisningsmateriale til de danske skolelærere, så børn og unge på tværs af landet kan træne deres fremtidsfærdigheder.
Fonden har ydet støtte til udvikling og udbredelse af undervisningsmateriale målrettet danske folkeskolelærere, så de kan bruge materialer i deres undervisning.
 

Læs mere

Decibel – Landsforeningen for børn og unge med høretab

Decibel er en landsdækkende organisation, der arbejder for at forbedre vilkårene for sårbare børn og unge med høretab.
Fonden har ydet støtte til afholdelse af familie-weekendkurser for børn med høretab og deres familier.
På disse weekendkurser kan de sårbare børn og unge og deres familier møde ligesindede, udveksle erfaringer, udfordringer og danne relationer og netværk.
 

Læs mere

Foreningen for Børn med Angst

Fonden har ydet støtte til, at foreningen kan afholde et forløb om fællesskaber i Virtual Reality for unge i alderen 13 til 17 år med angst, der ofte har svært ved at indgå i fysiske fællesskaber. Igennem forløbene vil der blive lavet sociale aktiviteter på en VR platform, hvilket giver de unge mulighed for at være sociale sammen uden at skulle forlade deres hjem.
 

Læs mere

Ungdommens Naturvidenskabelige Forening

Foreningen ønsker at skabe og fremme en vedvarende interesse for naturvidenskab hos børn og unge og samtidig give dem et indblik i, hvor mange muligheder der er med naturvidenskabelige og tekniske uddannelser.
Fonden har ydet støtte til afholdelse af ScienceCamps, hvor unge med særlig interesse i specifikke naturvidenskabelige emner kan stifte bekendtskab med naturvidenskaben og få mulighed for at fordybe sig og lære mere.
 

Læs mere

Børneliv

Børneliv arbejder for at øge sikkerheden for børn og pædagoger i daginstitutioner. Dette gøres bl.a. ved at afholde førstehjælpsworkshops henvendt direkte til pædagogerne, hvorigennem de lærer, hvordan man forholder sig hvis et barn fx får noget galt i halsen, går i krampe eller får hjertestop.
Fonden har ydet støtte til afholdelse af disse workshops.
 

Læs mere

Goldschmidts Musikakademi

Goldschmidts Musikakademi tilbyder gratis musikundervisning til børn og unge i udsatte positioner i samfundet.
Fonden har ydet støtte til, at der kan afholdes et undervisningsforløb i klaver og violin med ugentlige lektioner.
 

Læs mere

Dansk Skoleskak

Dansk Skoleskak har udviklet læringsprogrammet SKAK+MAT, der giver børn og unge mod på matematik og nye veje til læring, hvilket øger selvværd, selvtillid samt de unges lyst til læring.
Fonde har ydet støtte til, at Dansk Skoleskak kan afholde 3 læringsforløb med SKAK+MAT i Vestsjælland.
 

Læs mere

Børnecancerfonden

Børnecancerfonden uddeler legater til omsorg for børn, der bliver uhelbredeligt syge med kræft. Fonden har ydet økonomisk støtte til uddeling af sådanne legater.
 

Læs mere

Sjældne Diagnoser

Sjældne Diagnoser driver Sjældne-Netværket, der er et tilbud til patienter og pårørende, der har sjælden sygdom tæt inde på livet og ikke har en relevant forening at henvende sig til.
Her kan de møde ligesindede, udveksle erfaringer, møde forståelse og skabe et netværk.
Fonden har ydet støttet til afholdelse af sådanne netværksmøder.
 

Læs mere